Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

-1000 f.kr.: De oprindelige folkeslag

Sicilien har været beboet i over 20.000 år.

Sicilien forbindes normalt med antikken, men med fundet af årtusindgamle hulemalerier i en grotte, Grotta d´Addaura, på nordsiden af det berømte Monte Pellegrino ved Palermo, har sicilianerne fået dokumentation for, at deres ø har været beboet af udviklede folkeslag særdeles langt tilbage i tiden.

I dag ved man, at disse malerier stammer tilbage fra tiden umiddelbart efter den sidste istid, 20.000-10.000 f.kr., en periode, der betegnes som den palæolitiske. Indbyggerne var indvandret fra fastlandet og bosatte sig primært i kystegnene.

Fra omkring 4.000 f.kr. oversvømmes Sicilien af folkeslag fra det de østlige middelhavsegne. Denne bølge af indvandrere skulle blive den første af utallige Sicilien-pionerer. Perioden frem til 3000 f.kr. kaldes den neolitiske, og de første indvandrere bragte den såkaldte Stentinello-kultur med sig. Det mønstrede lertøj ses blandt andet på museet på øen Lípari.

Med indgangen til det tredje årtusind f.kr. sker der voldsomme forandringer på Sicilien og i hele det sydlige Europa. Vi bevæger os ind i den såkaldte kobber-alder, hvor mennesket lærer at smede metal, hvor man slår sig ned på faste gårde, og hvor handel og samkvem med selv fjerne egne rundt om Middelhavet bliver almindeligt. En følge af denne udvikling med tekniske og sociale fremskridt er, at befolkningstallet på øen kommer i kraftig vækst, og at beboelserne ikke længere blot er spredte stammehuse langs kysten.

I bronzealderen fra cirka 2000 f.kr. fortsætter denne udvikling, og de folkeslag, der normalt går under betegnelsen "de oprindelige" indtager øen for at nyde godt af dens centrale placering i Middelhavet, de store skoves træ og den frugtbare, vulkanske muld. Sikelerne, som øen er opkaldt efter, slår sig cirka 1250 ned på det østlige Sicilien med centrum omkring Pantálica ved Syrakus. De oprindelige stammer flygter ind i landet, men deres kultur forsvinder, og folkgrupperne opsluges eller udryddes af de nye indvandrere.

Sikanerne - muligvis fra det nordlige Afrika - indtog det vestlige Sicilien med basis i lavlandet ved Trápani, og i Segesta fandt man et særlig fjernt folkeslag, elymerne. De hævdede i hvert fald selv, at de var flygtninge fra den trojanske krig i det daværende antikke Hellas. Segesta er et af Europas mest imponerende, stadig eksisterende antikke anlæg, men det skyldes ikke direkte elymerne, selv om de skabte grundlaget for den senere græske by på stedet.

Det er begrænset, hvad man ved om de tre bronzealder-folkeslag. De efterlod ikke skriftlige kilder. Dog er der fundet nogen brugskunst, som i dag bedst kan opleves på det arkæologiske museum i Palermo. Men de nye indvandrere slog tonen an for Siciliens fremtid: øen skulle blive til en kulturel smeltedigel skabt af vidt forskellige folkeslag fra både middelhavsområdet, det vestlige Europa og det nordlige Afrika. De skulle slås om øen, drage ulykker med sig, men også tilføre øen den kulturelle mangfoldighed, som er selve Siciliens sjæl.

© 2006