1000 til 500 f.Kr.: Fønikerne
Begyndelsen til antik storhed.
Det nordlige del af Afrika var i antikken befolket af højtudviklede folkeslag. Nogle af dem var trængt frem fra den østlige del af Middelhavet på jagt efter nye jorder til det landbrug, som i takt med befolkningstilvæksten blev mere og mere vigtigt. Blandt disse udvandrere var fønikerne, som indtog området ved Kartago (i dag Tunis) - og med dette som brohoved satte fønikerne over til det vestlige Sicilien. En ny epoke var indledt på den ombejlede ø.
Fønikerne stammede fra Middelhavskysten østpå - hovedsagelig i det område, som i dag kaldes Libanon. Men det var et rejselystent folk, som beherskede den mest avancerede form for skibsbygning på den tid. Der er dokumentation for, at de nåede frem til den sydlige del af de britiske øer med deres handelsvarer, og de formodes at have sejlet hele vejen rundt om Afrika. En mere vidtløftig teori går på, at fønikerne som de første nåede helt til Amerika, men den bedrift er der jo også mange andre - blandt andet vores egne vikinger - som har lagt billet ind på.
Sproget var i familie med hebraisk og længere ude arabisk, og moderne forskning har vist, at denne særlige kartago-variant af fønikisk overlevede frem til det 6. århundrede f.kr., også på Sicilien. Herefter blev græsk dominerende på øen.
Under alle omstændigheder var fønikerne et udpræget handelsfolk, og de skabte livlige byer, som endnu den dag i dag er blandt de større på Sicilien. Den mest kendte er Zis (fønikisk) eller Panormus (latin), som nu hedder Palermo. Den fine, beskyttede havbugt med en lille (nu forsvunden) fjord i bunden og den smukke muslingeformede dal var det perfekte sted for et handels- og kulturfolk, som satte pris på de frugter, man kunne høste fra den frugtbare muld og det rige, blå hav. Disse handelskolonier blev anlagt i perioden omkring 800 f.kr.
Samtidig med at fønikerne fik fodfæste på det vestlige Sicilien, kæmpede grækerne med sikelerne østpå. Fønikernes og grækernes ankomst til øen skete næsten samtidig, men mens grækerne måtte slås for hver tønde land, levede fønikerne tilsyneladende fredeligt sammen med det oprindelige elymiske folkeslag, og begge folkeslag deltog i opbygningen af den fantastiske borgby Erice (der oprindelig hed Eyx), som ligger på en klippe nordøst for hovedbyen på det vestlige Sicilien, Trápani. Erice er i dag en turistattraktion i verdensklasse.
Fønikernes kultur var rig. De udviklede forløberen for det græske og romerske alfabet, og lervarerne i brændt ler (terra cotta) var i særklasse og til stor inspiration for den græske og romerske kunsteksplosion, som vi i dag opfatter som drivkraften i den antikke kultur. Måske er det sådan, at fønikerne lagde grunden, mens grækerne og romerne forfinede den antikke kunst. Uanset hvordan man vælger at se på det, så foregik en meget betydelig del af denne udvikling på Sicilien.
Som det handelsfolk, fønikerne var, bragte de efter alt at dømme også både citroner, vin og oliven til Sicilien. Trods denne betydelige indflydelse kunne de ikke bevare fodfæstet på øen. Fønikerne var handelsfolk og eventyrlystne - af nogle beskrevet som sydens vikinger. Grækerne derimod var erobrere og dannede bystater overalt, hvor de kom frem. Fra 500-tallet f.kr. og frem gik det tilbage for det spændende folkeslag fra østen overalt rundt om Middelhavet. På Sicilien lever fønikerne videre i blodet på nutidens mennesker, men kulturelt sænkede de deres egen fane, samtidig med den græske ekspansion vestpå, som var afsluttet med udgangen af det 6. århundrede.
|
|
|
