212 f.Kr. til 465 e.Kr.: Romerne
Antikken med nye herskere.
I slutningen af det tredje århundrede f.kr. erobrer romerne de græske bystater på Sicilien. Syrakus falder som den sidste græske bastion til romerne i 212. Sicilien er nærmest startskuddet for det romerske imperium, og øen bliver den første romerske provins i 227.
Men den romerske kultur blev født i samspil med den græske, så selv om nye magthavere kom til, forblev Sicilien i mange århundreder endnu græsk i kultur og endda sprog. Latin var romernes sprog, men på erobringstidspunktet var det fint at tale græsk, så det gjorde også den intellektuelle, romerske elite.
For romerne var Sicilien ikke blot et vigtigt brohoved. Det var også hele imperiets kornkammer, og de sidste rester af Siciliens oprindelige fyrreskove faldt for flittige økser og blev erstattet af bølgende kornmarker. Men et brohoved var det og ikke uden betydning som støttepunkt i de berømte puniske krige, hvor romerne til sidst i 146 f.kr. knuste Kartago i det nuværende Tunis. Fønikernes magtbase var udslettet, og romerne kunne nu uhindret sætte sig på hele den vestlige del af Middelhavet.
Den romerske periode var generelt fredelig, men flere slaverevolter bryder billedet af fordragelighed. Disse oprør kunne stå på i årevis, men de endte altid med slavernes totale nederlag. Det er i det hele taget karakteristisk for de oprør nedefra, som Sicilien har oplevet gennem tiderne, at de i sidste ende altid har ført til magthavernes sejr. Sådan gik det også med de små bønder på øen. Der havde nydt agtelse under grækerne, men romerne fratog dem deres land og lagde det ind under storgodsejere i Rom, der lod sine nye ejendomme styre af ofte bidske og grådige forvaltere. Efter manges mening er netop denne omvendte Robin Hood-reform årsagen til en stor del af de problemer med fattigdom, Sicilien stadig lider under.
Selv om romerne ikke efterlod sig ligeså mange håndfast, arkæologiske mindesmærker som grækerne, er der masser af spændende ting at gå på opdagelse iblandt. Det kan man blandt andet forvisse sig om i Syrakus, hvor resterne af et stort amfiteater til gladiatorkampe (140 meter langt) opleves blandt prægtige græske ruiner i udkanten af byens centrum. Syrakus forblev hovedbyen på Sicilien under romerne.
Eller man kan besøge den fantastiske kejservilla midt på øen i Casale ved Piazza Amerini - med snesevis af store, smukke og enestående velbevarede mosaikgulve, der viser scener fra mytologi og dagligliv. Villaen er fra 300-taller og var kejser Maximians pragtfulde retrætebolig placeret tæt på den nyanlagte landevej mellem Catania og Agrigento.
Med romerne fandt også kristendommen vej til Sicilien, hvor man hidtil havde sat sin lid til den græske og romerske gudeverden. Men på det tidspunkt et par århundreder inde i det nye årtusind var det romerske imperium i opløsning indefra. Imperiet blev opdelt i en øst- og en vestdel i 395 e.kr. Slaviske og germanske stammer hærgede ned igennem den italiske halvø og videre over til Sicilien. Rom faldt til goterne i 476 - "pax romana" var blevet en nostalgisk drøm.
|
Fantastiske gulvmosaikker i Casale.
|
|
