Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

Stor-producent af vin

Vinkvaliteten har været i klar fremgang de sidste 15-20 år.

Sicilien er den syvendestørste vin-nation i verden - sådan siger de stolte sicilianske vinavlere og ser stort på, at øen ikke er en nation. 8 millioner hektoliter om året bliver det til - ligeså meget som fra en vinnation som Australien.

Der har været vin på Sicilien i 3000 år, men ikke alt har været lige godt, for nu at sige det pænt. Det er der lavet fuldstændig om på de seneste 15-20 år. I 1990 blev kun fem procent af den sicilianske produktion betegnet som kvalitetsvin. I dag er der tale om mindst 20 procent. Ikke sådan at forstå, at de resterende 80 procent ikke har kvalitet, men de har endnu ikke fået den særlige kvalitetsbetegnelse.

Selv de store vin-kooperativer arbejder i dag for at producere qualità di massa, massekvalitet, dvs. en fortræffelig vin til en rimelig penge.

Efter anden verdenskrig havde Sicilien 400.000 hektar vinmarker. I dag er arealet reduceret til 160.000 hektar, men kvantiteten er afløst af kvalitet. I årevis er den sicilianske vin blevet sejlet væk fra øen ombord på tankskibe som bulkvin. I dag rejser vinen på business class og i skræddersyet tøj.

Opgraderingen hænger ikke mindst sammen med, at man er vendt tilbage de lokale druesorter, som man i dag producerer rent eller blander med de "multinationale" sorter merlot og cabernet sauvignon. Blandt de lokale druer er den røde nero d´avola (eller calabrese) og de hvide grillo og inzola.

Derudover er Sicilien kendt for hedvinen fra det sydvestlige hjørne ved Marsale, og man må bestemt også anbefale den fortræffelig citronlikør, limoncello.

© 2006