Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

2007-05-23: Danske indkøbere møder Sicilien

Danske indkøbere og journalister strømmede onsdag 23. maj til Dansk Design Center for at opleve Danmarks første sicilianske fødevaremesse, hvor 27 udstillere viste sicilianske lækkerier. Vin, olivenolie, tomater, frugtsaft, specialiteter og økologiske produkter var blandt de spændende varer, messen satte fokus på.

Der var mulighed for at smage på og bedømme de udstillede varer, og ville man opleve, hvor herligt den sicilianske fødevarekvalitet smager i veltillavede retter, skulle man blot bevæge sig hen til messens righoldige buffet. Her blev der serveret en halv snes skønne, typiske sicilianske retter.

Godt og vel en snes sicilianske producenter af fødevarer og vin var rejst til København for at præsentere deres produkter i de lyse og indbydende lokaler lige over for Tivoli i København. Det gav danske indkøbere en sjælden mulighed for at få direkte kontakt til leverandører af sicilianske produkter.

Leverandørerne var udvalgt af arrangøren, den sicilianske lokalregering, for deres særlig høje kvalitet. Og det siger en del, for Sicilien er generelt kendt for at kunne levere råvarer med saft, kraft og identitet på et niveau, man ikke finder mange andre steder i Europa i vore dage.

Der var også mulighed for at møde danske importører og deres varer, ligesom repræsentanter for den sicilianske lokalregerings fødevaredepartement var til stede, så man kunne få generelle råd til, hvordan man mest effektivt handler med sicilianske producenter.

Hvis du som importør eller journalist var forhindret i at besøge messen, men gerne vil vide mere om udstillerne og produkterne, er du velkommen til at kontakte Aksel Brinck, Publikum Kommunikation, tlf. 23 96 19 01 eller via mail: aksel@publikum.biz.













© 2006