Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

2007-12-17: Vinder siciliansk journalistpris

Ved den årlige uddeling af den internationale sicilianske journalistpris har chefredaktøren for mad- og livsstilsmagasinet Gastro, Jesper Uhrup Jensen, vundet andenprisen for sin reportage fra den sagnomspundne middelhavsø.

Juryen begrunder valget af den danske journalist med hans intellektuelle ærlighed.

I sin artikel møder han i begyndelsen Sicilien med alle en nordeuropæers fordomme og stereotype forestillinger, men efterhånden opdager han øens kompleksitet. Gennem sin beskrivelse af steder og mad på Sicilien ”omvendes” forfatteren og får sat lys på den særlige karakter, sicilianerne besidder, lyder juryens begrundelse. Med den fornemme placering i det internationale felt følger en præmie på 5000 euro.

Førsteprisen og 10.000 euro går til Tobias Piller fra Frankfurter Allgemeine, mens der er yderligere præmier til journalister fra Sverige, Japan og Holland.

Bag journalistprisen står den sicilianske lokalregering.



Gastro er et førende dansk månedsmagasin for gastronomi og livsstil.

© 2006