2008-01-09: Levende site om Sicilien lige nu
Hvis du mestrer lidt italiensk, så får du masser af opdateret og god information om Siciliens aktuelle natur- og landbrugsforhold på hjemmesiden www.terra-multimedialeagricoltura.it.
Det er den sicilianske lokalregerings landbrugs- og skovbrugsdepartement, som står bag siden, der fortæller om høst, afgrøder, plantesygdomme, dyrehold, forurening og andre aktuelle emner. Siden opdateres løbende med nye historier, så der er altid en masse spændende stof at komme efter.
Selv om du ikke er en ørn til italiensk, kan du alligevel få glæde af siden, for den rummer en masse spændende billeder (og videoer), som giver et godt indtryk af den fascinerende ø midt i Middelhavet. Her i januar er der for eksempel et fototema med karakteristiske sicilianske træer - virkelig en nydelse, også selv om man måske ikke lige interesserer sig for flora.
|
.jpg)

Carrubbo-træet er typisk for Sicilien. Træet, som på dansk hedder judastræ, indgår i sitets aktuelle fototema.

|
|