Polpette Sfumate al Vino Bianco Frikadeller braiseret med hvidvin og laurbær
Af Sandra Leigh Draznin
Hovedret 4 personer
Frikadellerne: 2-3 Skiver lyst brød uden skorpe 2 dl mælk 500 g hakket magert svine- og kalvekød 1 tsk havsalt Friskkværnet peber 1 bdt forårsløg eller 2 løg 1 økologisk citron 15 g smør 2 spsk olivenolie 2 dl hvidvin 6 laurbærblade salt og peber
Tilbehør: Råstegte kartofler og fx Caponata (find den i indekset)
Sådan gør du: Riv brødet i mindre stykker og læg det i mælken. Lad det trække 20 minutter og mos det let igennem med en gaffel. Rør kødet godt igennem med salt og peber og tilsæt brød og mælk. Rens forårsløgene og snit dem i tynde strimler. Hak derefter de hvide strimler fint (gem de grønne til senere) og rør dem i farsen sammen med fintreven citronskal. Form farsen til små frikadeller og brun dem i en stegegryde med smør og olivenolie. Tilsæt citronsaft, hvidvin og laurbærblade og lad frikadellerne simre, til de er gennemvarme, og væsken er kogt lidt ind - ca. otte minutter. Tag laurbærbladene op og tilsæt de fintsnittede toppe af forårsløgene.
Servering: Server frikadellerne rygende varme med det valgte tilbehør