Macco af hestebønner med kæmperejer
Macco di fave con scampi e ricotta Macco af hestebønner med kæmperejer og ricottaost
Af Helle Tesio
Hovedret
En af de ældste retter på Sicilien, som kan laves på et utal af måder. Ordet maccu stammer fra det senlatinsk maccare, at mose. Maccu eller macco er i dag betegnelsen på de retter, der bruger hestebønner i suppeform. Hestebønner var vigtige, for det var den afgrøde, sicilianerne i stedet for durumhvede, når marken skule hvile hver tredje-fjerde år. Derfor var maccu så udbredt på det østlige Sicilien op gennem historien. Hermed i moderne version.
Råvarerne: 600 g tørrede sicilianske hestebønner uden skal (som har ligget i blød natten over i koldt vand) 1 løg 1 stilk bladselleri 1 fed hvidløg 1 moden tomat 2 spk olivenolie 100 g ricottaost
8 kæmperejer 8 skiver tyndt skåret italiensk pancetta (ellers brug bacon) 2 spk olivenolie til garneringen Salt og sort peber
Sådan gør du Hæld det vand fra hestebønnerne, de er blødt op i, og sæt dem over i en gryde med løg, bladselleri, tomat, 1 liter frisk vand, salt, peber og 2 spiseskefulde olivenolie. Lad suppen koge op, skru ned og lad den småkoge over svag varme i en time. Pil rejerne og rul pancetta omkring dem steg dem på hver side i ca 2 minutter. Hold dem varme. Purer så hestebønnerne med ricottaosten, smag til med salt og peber og fordel suppen i 4 suppetallerkner, læg 2 rejer oven på hver suppen og server den med resten af olivenolien hældt over.
|


I romersk tid var der heller ikke altid fuldfed buk på bordet. Allerede dengang dyrkede sicilianerne et hav af bønnetyper og korn, som blev brugt til mange nærende retter.

|
|