Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

Panelle siciliane - kikærtechips

Panelle siciliane
Kikærtechips


Af Helle Tesio

Snack eller tilbehør

Panelle er en indgroet del af den sicilianske madkultur. De sælges på gader og stræder. De hører til begrebet cibo da strada, gademad, som i dag er et kuriosum, men som i århundreder har været vigtig del af ernæringen. Panelle lever dog stadig i bedste velgående – som snack eller som tilbehør til flere retter.

Råvarerne:
6 dl vand
250 g kikærtemel
1 spk skyllet, tørret og hakket bredbladet persille
1 spk olivenolie
Reven skal af en hel økologisk citron
Olie til friturestegning (jordnødde- eller majsolie)
Salt og friskkværnet sort peber

Sådan gør du:
Pisk vand og kikærtemel sammen til en lind dej uden klumper i en tykbundet gryde kog denne grød med tålmodighed og under stadig omrøring i godt 20 minutter – til den er tyk og ligesom slipper kanterne af gryden.
Rør så olivenolie, revet citronskal og salt i grøden. Nu skal du brede den ud på en stor flade (gerne bagepapir). Den skal glattes papirstyndt ud, fx med en paletkniv: Jo tyndere den er, desto sprødere bliver chipsene.
Skær så chipsene ud i trekanter med en kniv, løsn dem med paletkniv og steg dem i hed olie, til de er lysebrune og sprøde.
Læg dem lidt på fedtsugende papir, drys med salt og friskkværnet sort peber.

Server dem til et glas koldt hvidvin – eller fx til en suppe.



gademad - cibo di strada - er en indgroet tradidtion på sicilien, ikke mindst blandt de unge.



Panelle er du stensikker på at finde på ethvert af de evigt travle palermitanske markeder - og andre steder, hvor der er behov for en velsmagende lille snack.

© 2006