Oplev Sicilien Business-2-business Presslounge
Oplev Sicilien
 Madkultur

 Opskrifter

 Rejs på Sicilien

 Kultur & Historie

 Natur & Landskab

 Sicilien i Danmark

 Nyheder

 Links

 Bøger

Roastbeef af tun - Tagliata di tonno

Tagliata di tonno
Roastbeef af frisk tun


Af Helle Tesio

Hovedret

Hvis man besøger det farverige fiskemarked i fx Catania (La pescheria), opdager man, at der findes mange typer tunfisk. De varierer i race, størrelse, kødfarve osv. Den letteste måde at afgøre, hvor godt tunfisk kødet er, er faktisk at smage det på stedet med en lille smule vineddike og salt.
Det moderne globaliserede køkken har lanceret roastbeef af frisk tun som noget ganske ny, men i virkeligheden har man spist tunfisk på denne måde i mange år i Catania, om end måske i mindre raffinerede versioner end denne her.


Råvarerne:
500 g frisk tun i et helt og tykt stykke
Olivenolie
200 g rucolasalat
2,5 dl balsamico eddike
2 spiseskefulde olivenolie
Salt
2 spk pinjekerner

Sådan gør du:
Start med at reducere balsamico eddiken til det halve ved at koge den. Og rist pinjekernerne let på en tør pande i et par minutter – bare så de er lysebrune.
Skær tunen i lige store strimler. De skal være lige så brede som høje. Pensel dem på alle sider med olivenolie.
Steg tun fiske strimlerne i max. 10 sekunder på alle sider på en hed pande. Det er vigtigt, at fisken bevarer sin røde farve i midten.
Læg så tunen på et skærebræt.
Skyl og tør salaten og fordel den på et fladt fad. Skær tunen i 1 cm tykke skiver og fordel den over salaten. Dryp fisken med balsamico og olivenolie, og drys med salt og pinjekerner. Server straks – med godt brød til.



Også romerne satte pris på Siciliens skatkammer af fantastiske fisk - frisk tun, sværdfisk og mange andre fås stadig overalt på øen og har været central i den tradtionelle kost i årtusinder. Her kejserlig fiskefangst på gulvmosaikkerne i Villa Armerina.

© 2006